Hvad er de typiske konferencepakker?
Halv- og dagspakker
En halvdagspakke forløber sig typisk over en halv arbejdsdag, hvilket vil svare til cirka 4 timer. Inkluderet i halvdagspakkerne er ofte kaffe, te og vand under mødet, samt en formiddags- eller frokostbuffet. De mest gængse tidspunkter vil ofte være 8-12 eller 9-13. Det er dog også muligt at starte klokken 12 med en frokost, for derefter at fortsætte til klokken 16. Tidsrummet for en dagspakker vil typisk svare til en normal arbejdsdag på 8 timer. Inkluderet i denne vil der typisk være meget af det samme, som du kan forvente til en halvdagspakke, dog med den forskel, at der ofte vil være mulighed for 2 fulde måltider.
Heldagspakker
En heldagspakke forløber sig ofte over en gængs arbejdsdag, med den ændring at I har mulighed for 3 fulde måltider, samt kaffe, te og vand under konferencen. Fordelen ved en heldagspakke kan være, at din konference ofte vil være overstået, når I kommer til det sidste måltid, hvilket kan give plads til både hygge og networking for dine deltagere.
Døgnpakke
Såfremt du har planlagt, at din konference skal forløbe sig over mere end én dag, kan det være en god idé at overveje en døgnpakke. I en døgnpakke medfølger der 3 fulde måltider på dag 1, morgenmad på dag 2, samt fuld forplejning under konferencen. Fordelen ved en døgnpakke er, at ved måltidet om aftenen, vil I have rig mulighed for hygge og networking, da dine deltagere har mulighed for overnatning.