Typiske måder for afholdelse af konfirmation
Konfirmation på restaurant eller hotel
Mange vælger at afholde konfirmationen på en restaurant eller hotel, da man herved undgår selv at stå med opsætning, madlavning og oprydning efter konfirmationsfesten. Man skal typisk forvente en pris på 500-900 kr. pr. kuvert alt efter tidsrum, menuen og stedets beliggenhed. For nogen kan det naturligvis være mange penge, men man skal dog også se værdien i at spare en masse tid og dermed kunne fokusere 100% på at være til stede på ens barns store dag.
Hjemme i stuen eller haven
Et billigere alternativ er afholdelse i hjemlige omgivelser. man kan typisk spare en del penge ved at vælge denne løsning, men man skal dog også være opmærksom på tiden det tager at forberede, afvikle og rydde op efter et sådan arrangement. Men har man de rigtige rammer, kan det for mange være en helt rigtig løsning. Det kan dog være en god ide at lægge et budget for indkøb og sikre hjemmet ve og vel ved at have mange gæster i huset på en gang.
Leje af festlokale
En mulighed vi også ofte ser anvendt, er leje at et lokale på en større gård eller i et lokalt forsamlingshus. Her slipper men igen ikke for forberedelse, afvikling og oprydning, medmindre man får personale hyret ind til dele af arbejdet. Det kan bl.a. flere cateringfirma også være behjælpelige med, hvis maden købes hos dem.