Danmark
Dato
Antal gæster

Gustav Lind Trapholt

Unikke festlokaler med den bedste udsigt over fjorden

10-160 gæsterSpisende
Rasmus Vemmelund

Rasmus Vemmelund

Restauratør

Ring 20 66 36 91Og få hjælp til din booking

Museum after dark! Når dørene til museet lukkes kl. 17, åbner muligheden for fester og arrangementer i nogle af Koldings skønneste omgivelser. Den smukke restaurant med fuld fjordudsigt, højt til loftet og indretning med dansk design danner rammerne for selskabet og den gode fest. Her er plads til 80 gæster i stueplan og yderligere 70 på vores balkon. Om man sidder oppe eller nede, er festen samlet i fantastiske omgivelser. 

Nyd også lokationens smukke have, som åbner udsigten over fjorden. Plænen buer svagt og giver illusion af jordklodens krumning. Her kan man starte arrangementet eller måske blive viet under et af æbletræerne i parken. Hvis vejret er godt, er der mulighed for at spise udendørs, ligesom maden kan laves på vores unikke brændefyrede udekøkken.

Ønsker I den fulde oplevelse, kan velkomstboblerne serveres i Richard Mortensen-salen. Byd jeres gæster velkommen midt i kunsten, og nyd roen i museet udenfor åbningstiden. Vi kan også arrange en omvisning i museets udstillinger - kun for jer. 

Ærlig og jordnær gastronomi med fokus på kvalitet og enkle råvarer

Gastronomien er ærlig og jordnær, her er fokus på den enkelte råvare i højeste kvalitet. Vi elsker at stege i smør og smagen af rigtig madlavning. Maden er velbalanceret og fuld af smag uden at være vulgær og bombastisk. Alle i køkkenet har brugt deres tid på Michelinrestauranter, og herfra har vi taget alt det bedste. Vi laver ikke små udskårne blomster, men bruger det smukke i råvaren, som den er fra naturens side. Det synes vi giver mening! Vores mad er min. 70% økologisk. Vi tager altid hensyn til oplyste allergener og diæter.

Vi er gode til vin. Faktisk rigtig nørdede. Her går vi ikke på kompromis og sætter altid passende vine til menuen. Maden komplimenterer vinen, og vinen komplimenterer maden. Er man ikke til vin, har vi et godt udvalg af dansk øl. Vi serverer desuden gængse longdrinks eller Nohrlund cocktails - og ønsker I smukke, afstemte cocktails, har vi et godt samarbejde med nogle af Danmarks bedste cocktailnørder.  

Fælles for vores drikkevarer er 100% økologi.

Planlægning af jeres fantastiske arrangement

Et selskab i vores restaurant er personligt og nærværende. Vi sætter dogmen i fælleskab med jer og ser ikke begrænsninger, men muligheder. Indledende tager vi typisk et møde og en rundvisning og finder hurtigt ud af, om vi er et godt match. Så book et uforpligtende møde med os og hør meget mere om, hvordan du og dine gæster kan få en helt særlig oplevelse.

10 forskellige

Prispakker

  • Få et skræddersyet tilbud

    Kontakt for pris

  • Firmamiddag 2 eller 3 retter

    250 kr. pr. kuvert

  • Firmamiddag 5 retters sæson

    500 kr. pr. kuvert

  • Aften Bryllup

    fra 1.100 kr. pr. kuvert

  • Bryllup inkl. reception

    fra 1.500 kr. pr. kuvert

  • Brunch serveret på bordet med 10 retter

    415 kr. pr. kuvert

1 forskellige

Lokale

Faciliteter

  1. Gratis pladser150

3 forskellige

Aktiviteter og teambuilding

Relevante steder i nærheden

Overnatningsmuligheder
koldingfjord
2 km

Lokation

Æblehaven 23, 6000 Kolding, Danmark

Vilkår og betingelser for Gustav Lind Trapholt

Særligt vedrørende arrangementer på Trapholt

I museets åbningstid

  • Sange, hurraråb, afspilninger af musik og lign. er ikke tilladt af hensyn til museets øvrige gæster. Taler i dæmpet toneleje er tilladt
  • Børn må ikke forlade caféen uden at være i følge med en voksen
  • Museets regler skal til en hver tid respekteres både i og uden for Gustav Lind
  • Alle gæster skal betale entré til museet. Museet kan kontaktes i forhold til grupperabat

Udenfor museets åbningstid 

  • Gæster må ikke færdes på selve museet udover eksklusivt guidede ture ved af lokationens medarbejdere. Museumsområdet er tydeligt markeret og sikret med alarm. Overtrædes dette faktureres kr. 3000 til vægter. 
  • Udenfor åbningstid benyttes indgang i glasgangen mellem villaen og museet. 
  • Lokalet er tidligst til rådighed 17.00 med mindre andet aftales
  • Efter 22.00 lukkes yderdøre og udendørs støj begrænses i rimeligt omfang. 
  • Arrangementer skal slutte senest 02.00, og 02.30 skal alle gæster være ude af museet og museets parkeringsplads, da portene lukkes 

Planlægning og afvikling af arrangementer i samarbejde med Gustav Lind aps.

  • Museet kan opkræve op til 75 % af prisen på arrangementet til betaling inden afholdelse (3 dage før) 
  • Start- og sluttidspunkt aftales på forhånd, vi beder venligst om at overholde disse
  • Som udgangspunkt tilbyder vi naturligvis en fremvisning og en indledende snak med udformning af tilbud. Ligeledes afholdes et opfølgende møde angående de sidste detaljer som bordplan osv. Evt. ekstra eventplanlægning og møder vil blive faktureret pr. påbegyndt time. 350,- ex. moms. Vi er altid til rådighed på mail via jeres eventside samt på telefon tirsdag-fredag kl. 9.00-17.00 - naturligvis vederlagsfrit.  
  • Evt. opstilling før arrangementets afvikling aftales skriftligt med jeres eventmanager. 
  • Skulle skaden ske, at I eller jeres gæster skader eller ødelægger inventar, er I fuldt erstatningspligtige.
Ingen binding eller betaling

Jeg hjælper dig gerne med at finde det helt rigtige sted

Peter Brinch Johansen Customer success manager

Start din søgning og opdag mere end 950 steder fordelt over hele Danmark