Danmark
Dato
Antal gæster

Langelinie Pavillonen

Historiefyldte festlokaler med panoramaudsigt i hjertet af København

30-650 gæsterSpisende
Bookingafdelingen

Bookingafdelingen

Ring 20 66 36 91Og få hjælp til din booking

Der er historie i hver en krog af Langelinie Pavillonen og det er der en årsag til. Ser du, der har været en pavillon på Langelinie siden 1800-tallet, bygningen har dog forandret sig gennem tiden. Langelinie Pavillonen, som den står i dag, er designet af arkitektparret Eva og Niels Koppel, opført fra 1956-58 i en modernistisk stil med en snært af funktionalisme. I 2015 blev bygningen totalt renoveret med fokus på at rumme selskaber og fester. Langelinie Pavillionen byder på fleksible løsninger, vejledning og hjælp til planlægningen samt afviklingen af dit arrangement. 

Mad & madfilosofi

Madkastellet står for en kulinarisk særoplevelse, som er velsmagende og har økologien i centrum. Med fokus på smags- og synsindtryk og en sans for kvalitet, kreerer Madskastellet traditionelle og jordbundne retter, der er innovative. Madkastellet er kendt for deres prisvindende madkoncepter med kant. Stor smag, et gedigent håndværk og bæredygtighed er deres hofret.

Selskabslokaler

Beliggende midt i København i grønne omgivelser og med panoramaudsigt over Kastellet, Marmorkirken, byens tage og Langeliniekaj, hvor Den lille Havfrue skuer ud over havet, finder du Langelinie Pavillonen – et sted med fleksible lokaler.

Foldevæggene bruges til at inddele rummene, så du har mulighed for at skabe fine og gennemførte områder under ét og samme arrangement. Langelinie har et stort restaurationslokale og et selskabslokale, der kan huse alt fra de store fester med 650 spisende gæster og helt ned til intime selskaber med 20 mennesker. I nogle rum er der udsigt over havet eller byen, andre over kastellets volde, men fælles for alle rum gælder er, at netop udsigt og udsyn er tænkt som et afgørende princip.

’Tradition Lounge’ har en helt særlig indretning af det bedste af klassisk moderne dansk design og en 270 graders udsigt over København. I bunden af huset er den store ankomsthal med bløde møbler til at lande i, kunst, garderobe, toiletter og et charmerende lille bar og klubværelse beklædt i teaktræ.

Aktiviteter & teambuilding

Med Langeline Pavillonens placering ved Kastellet og havnen har I mange udendørs muligheder i gå-afstand fra Pavillonen. Langelinie Pavillonen huser over deres egen afdeling, der har speciale i teambuilding. De kan skræddersy både indendørs og udendørs forløb, der er tilpasset til jeres aktivitet eller virksomhed.

13 forskellige

Prispakker

  • Festmiddag

    1.488 kr. pr. kuvert

    Minimum 40 gæster

  • Middag

    1.219 kr. pr. kuvert

    Minimum 40 gæster

  • Klassisk bryllupsfest

    1.695 kr. pr. kuvert

    Minimum 50 gæster

  • Let reception

    595 kr. pr. kuvert

    Minimum 40 gæster

  • Frokost

    995 kr. pr. kuvert

    Minimum 40 gæster

  • Signatur bryllupspakke

    1.945 kr. pr. kuvert

    Minimum 50 gæster

2 forskellige

Lokaler

Faciliteter

  1. Egen drikke tilladt
  2. Egen mad tilladt
  3. Inklusiv mad & drikke
  4. Kan imødekomme allergier
  5. Veganske menuer
  6. Vegetariske menuer
  7. Vin kan medbringes ved proppenge

Aktiviteter og teambuilding

Relevante steder i nærheden

Overnatningsmuligheder
Adina Apartment Hotel Copenhagen
1.3 km
Babette Guldsmeden Hotels
2.1 km
Hotel Christian IV
2.5 km
Aktiviteter og seværdigheder
Kastellet
1 m
Den Lille Havfrue
240 m
Gefionspringvandet
290 m
Rosenborg Slot
2 km
Transportmuligheder og parkering
Betalt p-plads: Nordre Toldbod
350 m
Metrostation: Marmorkirken
1.1 km
Busstop: Østerport Station
1.3 km
Metrostation: Østerport Station
1.3 km
Busstop: Østerport Station
1.3 km

Lokation

Langelinie 10, 2100 København Ø, Danmark

Vilkår og betingelser for Langelinie Pavillonen

Generelle betingelser

Disse generelle betingelser fastlægger vilkårene for Kundens adgang til at benytte Langelinie

Pavillonen i henhold til den mellem Kunden og Langeliniepavillonen ApS

(”LANGELINIEPAVILLONEN”) indgåede aftale. De generelle betingelser er gældende, i det omfang andet ikke er aftalt i ordrebekræftelsen eller i anden aftale mellem Kunden og

LANGELINIEPAVILLONEN.

1. Det lejede, indretning og brug

Kunden forpligter sig til at benytte lokalerne i LANGELINIEPAVILLONEN til det formål, som er aftalt i ordrebekræftelsen.

Kunden er forpligtet til at begrænse brugen af lokalerne, herunder klargøring og afvikling, til de tidsrum inden for den aftalte lejeperiode, som er fastsat i ordrebekræftelsen.

Der må ikke gøres brug af andre lokaler end de, der er angivet i ordrebekræftelsen.

Opsætning af effekter, herunder billeder og plakater, på LANGELINIEPAVILLONENs vægge og andre faste bygningsdele samt døre og porte må ikke ske uden LANGELINIEPAVILLONENs forudgående godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Pyro-effekter er ikke tilladt i LANGELINIEPAVILLONEN. Stilles der krav fra Brandvæsenet om brandvagt eller andre særlige foranstaltninger, afholdes udgiften hertil af Kunden.

Ved opstart og afslutning af lejeperiode foretages fysisk inspektion af det lejede. Kunden stiller med dertil bemyndiget person, som sammen med LANGELINIEPAVILLONEN gennemgår de lejede arealer (indendørs og udendørs).

På sidste lejedag skal alle indendørs og udendørs arealer afleveres i samme stand, som de blev overtaget. Eventuelle skader på de lejede arealer i lejeperioden vil blive udbedret af

LANGELINIEPAVILLONEN for Kundens regning.

Inden udløb af lejeperioden skal Kunden have fjernet alt udstyr, dekoration mv., som har været bragt ind i lokalerne i forbindelse med arrangementet, med mindre andet er aftalt med

LANGELINIEPAVILLONEN

LANGELINIEPAVILLONEN bærer intet ansvar for disse effekter, og LANGELINIEPAVILLONEN kan, efter lejeperiodens udløb, fjerne disse for Kundens regning og risiko.

Kunden forpligter sig til gennem hele lejeperioden at have en kontaktperson på stedet.

LANGELINIEPAVILLONEN skal have udleveret kontaktdata på vedkommende senest 1 uge inden arrangementets påbegyndelse. Modtager LANGELINIEPAVILLONEN ikke kontaktdata på denne person, forbeholder LANGELINIEPAVILLONEN sig retten til selv at engagere en kontaktperson for

Kundens regning.

LANGELINIEPAVILLONEN har fri og uhindret adgang til det lejede i lejeperioden med henblik på varetagelse af sine rettigheder og pligter.

Der må ikke ryges inden døre i LANGELINIEPAVILLONEN. Rygning kan ske på LANGELINIEPAVILLONENs udendørs arealer. Kunden har ansvaret for at informere personaler, gæster m.m. om LANGELINIEPAVILLONENs rygepolitik. Eventuelt brud på ovenstående medfører øjeblikkelig bortvisning af den/de pågældende.

LANGELINIEPAVILLONEN er berettiget til at kræve, at Kunden senest 2 uger inden arrangementets påbegyndelse fremsender en tegning/skitse over opstillinger/indretning af det lejede, inkl. eventuelle udendørsarealer, herunder opstilling af stande, installationer mv. Tegningen/skitsen skal godkendes af LANGELINIEPAVILLONEN, førend lejeperiode kan påbegyndes. Kunden er forpligtet til løbende at opdatere LANGELINIEPAVILLONEN om ændringer og tilføjelser til den godkendte tegning/skitse. (dette er kun gældende ved messer/udstillinger)

2. Supplerende ydelser

Kunden er kun berettiget til de serviceydelser, der eksplicit fremgår af ordrebekræftelsen.

Medmindre skriftlig tilladelse foreligger fra LANGELINIEPAVILLONEN, må følgende funktioner/serviceydelser kun udføres/leveres af LANGELINIEPAVILLONEN:

Vagtservice, catering (madvarer, drikkevarer, kokke, tjenere, afrydning, borde, stole og service), rengøring, renovation, og brandvagt.

3. Betalingsbetingelser

Den samlede lokaleleje og serviceydelser betales i 3 rater. Faktureringsoversigt fremgår af ordrebekræftelsen, idet betalingen fordeles som følger, medmindre andet konkret aftales og er angivet i ordrebekræftelsen:

- 50% af den aftalte pris faktureres umiddelbart efter bekræftelse af arrangement og forfalder til betaling 8 dage efter fakturadato.

- Det resterende beløb med eventuelle justeringer som følge af f.eks. ændret deltagerantal faktureres 28 dage før arrangementets afholdelse og forfalder til betaling 8 dage efter fakturadato.

Eventuelle ekstra tilkøb, eller justeringer faktureres efter arrangementet, hvor der fremsendes slutfaktura.

Overholdes betalingsbetingelserne ikke anses den manglende betaling som annullering, hvorefter vores normale afbestillingsbetingelser træder i kraft.

For alle betalinger gælder, at der ved forsinkelse tilskrives rente i henhold til rentelovens til enhver tid gældende morarentesats.

LANGELINIEPAVILLONENs opkrævninger tillægges moms efter de herom gældende regler.

4. Afbestilling

Afbestilling skal ske ved anbefalet brev eller ved besvaret e-mail.

Følgende er gældende i tilfælde af afbestilling:

- Inden 2 måneder før arrangementsdag – faktureres med 25%

- Mellem 1-2 måneder før arrangementsdag – faktureres med 75%

- Mindre end 1 måned før arrangementsdag – faktureres med 100%

Annullering af op til 10% af det anmeldte deltagerantal kan ske omkostningsfrit indtil 2 uger før arrangementsdag – herefter faktureres 100%.

Dog er der ved Private Arrangementer på Langeliniepavillonen altid en minimumsbetaling af 50 personer uanset at endelige antal skulle ende på under 50 personer.

Ved erhverv er der en minimumsbetaling af 20 personer for konferencer og 30 personer for middagsselskaber.

5. Kundens pligter og ansvar

Kunden er pligtig at følge alle generelle forskrifter og regler, herunder sikkerheds- og adgangsinstrukser, fastsat af myndigheder og LANGELINIEPAVILLONEN i forbindelse med gennemførelse af arrangementet. Indhentelse af nødvendige rettigheder og tilladelser fra offentlige og private påhviler Kunden.

Kunden er ansvarlig for enhver tænkelig skade, som måtte opstå i anledning af arrangementet.

Dette gælder enhver skade, som er opstået som følge af forberedelse til, gennemførelse af eller oprydning efter arrangementet. Hvis LANGELINIEPAVILLONEN bliver holdt ansvarlig i forhold til tredjemand i forbindelse med arrangementets afholdelse, har LANGELINIEPAVILLONEN regres mod Kunden for dette tab. Kunden er pligtig at tegne nødvendig og passende ansvarsforsikring til dækning heraf.

LANGELINIEPAVILLONEN fraskriver sig ansvar for skader eller tab forårsaget af strømsvigt eller lignende, alle former for ledningsbrud, oversvømmelser, naturkatastrofer eller anden force majeure.

Kunden bærer selvstændigt ansvaret for den betryggende opbevaring af sine effekter i lejeperioden. LANGELINIEPAVILLONEN fraskriver sig ansvaret for tyveri, hærværk og tilsvarende vedrørende sådanne effekter. Kunden opfordres til at undersøge dækning under Kundens egen forsikring i forbindelse med arrangementet.

For udleverede nøgler, i tilfælde af at disse bortkommer, er Kunden erstatningspligtig.

Kunden kan ikke, hverken helt eller delvist, fremleje og/eller overdrage brugen af det lejede eller rettigheder som følger af ordrebekræftelsen.

6. Dokumentation

LANGELINIEPAVILLONEN forbeholder sig ret til at dokumentere og anvende fotografier og videooptagelser fra arrangementer i LANGELINIEPAVILLONEN. Materialet vil kunne anvendes til markedsføring af LANGELINIEPAVILLONEN eksternt og til intern brug. Anvendelse kan alene ske med respekt for gældende persondataret, således at billeder af identificerbare personer ikke kan anvendes uden samtykke fra disse, ligesom immaterielle rettigheder, herunder varemærker, ikke kan benyttes uden samtykke fra varemærkeindehaver.

7. Tavshedspligt

Parterne forpligter sig til ikke at give oplysninger til nogen tredjemand om indholdet af parternes aftale eller andre ikke-offentliggjorte forhold hos den anden part, som de får kendskab til ved indgåelse eller gennemførelse af kontrakten.

8. Force Majeure

Gør strejke, lockout, brand, naturkatastrofer, krig eller andre omstændigheder uden for LANGELINIEPAVILLONENs indflydelse det umuligt at opfylde LANGELINIEPAVILLONENs forpligtelser i henhold til ordrebekræftelsen, kan LANGELINIEPAVILLONEN ophæve ordrebekræftelsen uden at pådrage sig erstatningsansvar som følge heraf.

9. Misligholdelse

Hver af parterne kan hæve aftalen, såfremt den anden part væsentligt misligholder sine forpligtelser.

Forsinkelse med betaling af en betalingsrate, jfr. punkt 3, udgør væsentlig misligholdelse. En parts rekonstruktion eller konkurs udgør ligeledes væsentlig misligholdelse.

Dansk rets almindelige regler om erstatning finder anvendelse. Dog er ingen af parterne ansvarlige for følgeskader og indirekte skader.

10. Lovgrundlag og værneting

Retsforholdet mellem LANGELINIEPAVILLONEN og Kunden er underlagt dansk ret. Parterne er enige om, at lejelovgivningens regler ikke finder anvendelse som følge af retsforholdets særlige og sammensatte karakter. Tvister mellem parterne skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i København.

Ingen binding eller betaling

Jeg hjælper dig gerne med at finde det helt rigtige sted

Peter Brinch Johansen Customer success manager

Start din søgning og opdag mere end 950 steder fordelt over hele Danmark