-------
Dato
gæster

Mundret Lounge Risskov

Eksklusive og intime rammer

1-80 gæsterSpisende
Lars Brynjulf Nielsen

Lars Brynjulf Nielsen

Ejer

Ring 20 66 36 91 Og få hjælp til din booking

På Mundret Lounge i Risskov, finder du eksklusive, hyggelige og intime ramer til dit næste arrangement. Loungen kan benyttes til benyttes til barnedåb, konfirmationer, bryllupper, firmaester og lignende. 

Mundret Lounge Risskov er for det modne og kræsne publikum, som vil holde deres arrangement ved at give deres gæster en helt særlig oplevelse.

Dine muligheder

Hos Mundret Lounge kan arrangementet udfolde sig på flere måder. Du kan f.eks. leje loungen og selv sørge for mad og drikke, eller du kan også få Mundret til at sørge for det meste. Dog tilbyder vi desværre ikke personale. I lokalet findes der anretterkøkken, opvaskemaskine, ovn, kogeplader, bar,gadarobe, dansegulv, toiletter, kaffemaskine og meget mere. Ja, faktisk alt hvad du har brug for, til at afvikle en succesfuld fest. 

Ønskes forplejning?

Mundret serverer små smagsoplevelser med fokus på enkelthed i både smag og udtryk. Med udgangspunkt i det frie valg, har I mulighed for selv at kunne sammensætte menuen ud fra smagspræferencer og mængde. 

OBS: Lokalet kan fremvises onsdage mellem 15-18 efter aftale.

 

4 forskellige

Prispakker

  • Hverdags Leje

    fra 2.000 kr.

  • Weekend Leje

    fra 5.000 kr.

  • Flerdags Leje (Lørdag til Mandag)

    8.000 kr.

  • Flerdags Leje (Fredag til Søndag)

    9.000 kr.

1 forskellige

Lokale

Faciliteter

  1. Egen drikke tilladt
  2. Egen mad tilladt
  3. Inklusiv mad & drikke
  4. Kan imødekomme allergier
  5. Vegetariske menuer

Lokation

Mossøvej 2, 8240 Risskov, Danmark

Vilkår og betingelser for Mundret Lounge Risskov

Lejeperiode: Lejeperioden starter på det tidspunkt, der er aftalt mellem udlejer og lejer, og slutter på det tidspunkt, der er aftalt mellem udlejer og lejer.

Medbring selv: - Toiletpapir - Håndklæder - Håndsæbe -

Rengøringsmidler/opvaskemiddel/tabs - Viskestykker/karklude – Affaldssække.

Antal: Der må maksimalt opholde sig 80 personer i Mundret Lounge Risskov og alle gæster skal være inviteret af lejer. Respekteres dette ikke afbrydes lejeaftalen med øjeblikkelig virkning uden tilbagebetaling af leje.

Depositum: Lejer skal betale et depositum på 3.000 kr. ved aftalens indgåelse. Depositummet

vil blive tilbagebetalt senest 14 dage efter lejeperiodens afslutning, medmindre der er opstået skader eller mangler på lokalet.

Lejers ansvar: Lejer er ansvarlig for at behandle lokalet forsvarligt og overholde brandinstruktioner. Lejer er ansvarlig for eventuelle skader på lokalet, der er forårsaget af lejer eller lejers gæster. Lejer må ikke overtræde lovgivningen eller forstyrre andre lejere/virksomheder i bygningen eller de omkringlæggende naboer.

Støj: I Mundret Lounge Risskov må du feste til den lyse morgen. Støj må dog ikke være til gene for naboer og andre lejere i bygningen efter kl. 01:00. Yderdøre skal efter kl. 22:00 holdes lukket og udendørs aktivitet og udendørs støj skal begrænses til et minimum. Der må ikke spilles musik for åbne vinduer efter kl. 22:00. Støjgener SKAL respekteres første gang ellers afbrydes lejeaftalen med øjeblikkelig virkning uden tilbagebetaling af leje. Efter kl. 03.00 dæmpes lyden til et niveau svarende til baggrundsmusik.

Der må ikke spilles musik for åbne vinduer efter kl. 22:00. Støjgener SKAL respekteres første gang ellers afbrydes lejeaftalen med øjeblikkelig virkning uden tilbagebetaling af leje. Efter kl. 03.00 dæmpes lyden til et niveau svarende til baggrundsmusik.

Brandinstruktioner: Lejer er forpligtet til at være bekendt med brandinstruktionerne for festlokalet og til at overholde dem. Det er lejers ansvar at sikre, at der ikke opstår brandfarlige situationer i lokalet under lejeperioden. Hvis der opstår en brand, skal lejer straks tilkalde brandvæsnet og følge brandinstruktionerne for at minimere risikoen for personskade og skader på ejendommen. Udlejer påtager sig intet ansvar for skader, der skyldes lejers manglende overholdelse af brandinstruktionerne. Der må ikke bruges gas, friture samt foregå anden tilberedning af fødevarer som kan medføre en øget risiko for brandfare i lokalet.

Rygning: Det er ikke tilladt at ryge indendørs. Der er opsat beholder til cigaret skodder ved indgangen til festlokalet. At fjerne skodder udenfor efter festen er lejers ansvar og ikke en del af rengøringen.

Rengøring: Lejer er ansvarlig for at rydde op efter sig selv og gæsterne. Lokalet skal afleveres i opryddet tilstand senest kl. 9.00 efterfølgende dag, medmindre andet er aftalt. Lejer er forpligtet til at aflevere lokalet i samme stand, som det blev modtaget. Endvidere skal lejer selv tørre stole af og stille dem ud til siden i stakke, samt klappe borde sammen så gulvet er klar til vask. Alt affald, madrester, dåser, flasker, cigaret skodder mv. skal fjernes inden aflevering af lejemålet. Udsmykning både inde og ude skal ligeledes fjernes. Slutrengøring er obligatorisk og varetages af udlejer. Slutrengøring omfatter rengøring af gulve, spejle, overflader på bar og i køkken, samt toiletter. Udlejer vil kræve et ekstra rengøringsgebyr, hvis lokalet ikke er afleveret i ordentlig stand. Dette afregnes pr. påbegyndt time á 500 kr. 

Opvask: Evt. opvask skal være taget og sat på plads. Opvaskemaskinen skal være tømt. Såfremt at opvasken er mangelfuld eller skal tages igen før det kan lejes ud, vil dette ligeledes blive faktureret til 500 kr. pr. påbegyndt time.

Hærværk: Hærværk af lokale og inventar vil ligeledes medføre inddragelse af depositum og ekskludering fra at leje lokalet fremover. Lejer hæfter økonomisk for skader, også udover depositum.

Dyr: Dyr er ikke tilladt i lokalet.

Overnatning: Det er ikke tilladt at overnatte i lokalet.

Annullering: Annullering af lejemålet skal ske skriftligt. Annulleringsbetingelserne er fastsat i en separat punkt nederst i lejekontrakten.

Erstatningspligt: Lejeren er erstatningspligtig for enhver af denne og dennes gæster forvoldt

skade på ejendom installationer, inventar og service, samt for skade på tredjemands og dennes ejendom. Al istandsættelse og reparation vurderes og varetages af udlejer.

Ændring af lejevilkår: Ændringer i lejevilkårene skal aftales skriftligt mellem udlejer og lejer.

Ændringer i lejevilkårene kan ikke ske uden lejers samtykke.

Udlejers ansvar: Udlejer er ansvarlig for lokalets tilstand ved lejemålets start. Udlejer er ansvarlig for at informere lejer om lokalets specifikke instruktioner. Udlejer er ansvarlig for at overholde lovgivningen ved udlejning af lokalet.

Hermed følger betalingsbetingelserne for leje af Mundret Lounge Risskov.

  • Lejebeløbet for festlokalet skal betales senest 60 dage før lejeperiodens start. Såfremt aftalen er indgået inden for de 60 dage betales beløbet med det samme.

Betalingen skal ske via bankoverførsel.

Bank: Reg nr. 9070 Konto nr. 2077771916

  • Hvis lejer ikke betaler lejebeløbet rettidigt, forbeholder udlejer sig ret til at annullere lejemålet og beholde depositummet. Ydermere har udlejer i ovenstående tilfælde ret til at booke lokalet til anden side.
  • Hvis lejemålet annulleres i henhold til annulleringsbetingelserne, vil eventuelle tilbagebetalinger ske inden for 14 dage efter annulleringen.
  • Lejer er ansvarlig for at betale eventuelle ekstraomkostninger, der opstår i forbindelse med lejemålet, såsom rengøring eller skader på lokalet.

Hermed følger annulleringsbetingelserne for leje af Mundret Lounge Risskov.

  • Ved afbestilling senere end 60 dage inden lejens begyndelse, tilbageholdes indbetalt depositum.
  • Ved afbestilling senere end 30 dage før lejens begyndelse, betales 50% af lejen.

(Depositum tilbagebetales)

  • Ved afbestilling senere end 14 dage før lejens begyndelse, betales 100% af lejen.

(Depositum tilbagebetales)

  • Udlejer kan annullere lejemålet uden yderligere varsel, hvis det viser sig, at lejer har givet ukorrekte oplysninger eller ikke overholder lejebetingelserne, herunder brandinstruktioner.

Disse betingelser er gældende fra det tidspunkt, hvor lejekontrakten er underskrevet af begge parter.

Med venlig hilsen - Mundret Lounge Risskov

Ingen binding eller betaling

Jeg hjælper dig gerne med at finde det helt rigtige sted

Peter Brinch JohansenCustomer success manager

Start din søgning og opdag mere end 950 steder fordelt over hele Danmark