Danmark
Dato
Antal gæster

Øbjerggaard Selskabslokaler

Øbjerggard Selskabslokaler er klar til din fest

20-90 gæsterSpisende

Carsten og Gry har selv stået bag istandsættelsen af Øbjerggaard inkl. de gamle avlslænger, som nu anvendes til afholdelse af div. selskaber som fx. brylluper, fødselsdage, konfirmationer og lign. I de renoverede avlslænger tilbydes der to selskabslokaler med plads til henholdsvis 40 og 90 pers. Avlslængerne, som nu er selskabslokaler, er smagfuldt indrettet og udstyret med inventar til hele festen.

Øbjerggaard blev bygget i 1853, og for den tid var det en anselig bedrift med mindre husmandsteder lagt ind under sig. Bonden var en højtagtet mand i det lille samfund, og på gården var der flere karle og i stuehuset tjenestefolk. Familien der drev landbruget, var bosiddende på Øbjerggaard i mange generationer – en slægt nåede helt op på 11 generationer, inden man måtte mageskifte på grund af barnløshed.

Øbjerggaard ligger naturskønt med udsigt ud over Helnæsbugten, og når gæsterne modtages på den sydvendte terrasse, er der frit udsyn til Lillebælt og Jylland. Omgivelserne på Øbjerggaard egner sig godt til børn, da her er dyr og masser af plads at lege på. På Øbjerggaard tilbydes der også hestevognskørsel, da familien på Øbjerggaard har egne heste, der bruges til dette formål.

Konceptet består i, at man lejer lokalerne på Øbjerggaard på forsamlingshuslignende vilkår. Personalet på Øbjerggaard står for opdækning, mad og servering. Værtsparret afregner selv med serveringspersonalet på selve dagen. Værtsparret har mulighed for selv at medbringe egen vin uden afregning af proppenge.

Lokation

Gudøgyden 12, Sønderby Bj, 5631 Ebberup, Danmark

Ingen binding eller betaling

Jeg hjælper dig gerne med at finde det helt rigtige sted

Peter Brinch Johansen Customer success manager

Start din søgning og opdag mere end 950 steder fordelt over hele Danmark