-------
Dato
gæster

Skivum Forsamlingshus

Forsamlingshus i de skønneste omgivelser

1-80 gæsterSpisende

Skivum Forsamlingshus er omgivet af idylliske omgivelser med udsigt over de grønne marker. Du finder forsamlingshuset blot 35 min fra Aalborg Centrum, og er det helt perfekte sted at holde festen, hvis du er på udkig efter et selskabslokale med skønne rammer. I Skivum Forsamlingshus er der rig mulighed for at afholde mindre såvel som større fester, da forsamlingshuset byder på følgende 2 selskabslokaler:

  • Den lille sal kan rumme op til 40 siddende gæster. Her stilles der 6 borde i samme mål og 40 stole til rådighed, som du frit kan afbenytte i forbindelse med festen.
  • Den store sal kan rumme op til 80 siddende gæster. Her stilles der 20 borde i forskellige mål og 100 stole til rådighed. Derudover råder salen også over en scene, som du frit kan benytte til festen.

Derudover stiller forsamlingshuset en lille stue, som er møbleret på forhånd til rådighed, som I frit kan benytte til festen.

Faciliteter

I forsamlingshuset finder du både borde og stole samt et velfungerende køkken med stort komfur og 6 regulerbare gasblus. Du finder også en industri-opvaskemaskine og en stor UnoX ovn med 10 plader – så der er rig mulighed for at kokkerere eller forberede større måltider i køkkenet. Endeligt finder du en flagstang, hvor flaget kan hejses på den store dag samt et større udendørs sportsareal i nærheden af forsamlingshuset. Såfremt du skal benytte køkkenet, skal du selv medbringe forbrugsvarer såsom staniol, viskestykker, køkkenruller, krydderier og lignende.

Lejebetingelser

Hos Skivum Forsamlingshus har bestyrelsen fastlagt nogle lejebetingelser, som de gerne ser blive overholdt i forbindelse med leje af forsamlingshuset. Lejebetingelserne lyder som følgende:

  • Lejer afleverer forsamlingshuset i samme stand som ved lejeperiodens start.
  • Det er lejerens ansvar, at pladsen omkring forsamlingshuset ikke lider overlast i forbindelse med festen. Dvs. at festen ikke må foregå udendørs efter kl. 20, og støjniveauet skal reduceres efter kl. 01.
  • Der må ikke parkeres foran nr. 11a og nr. 11c, da disse områder er private.
  • Lejer er økonomisk ansvarlig for eventuelle skader på det lejede inkl. inventar, forvoldt af lejer eller af lejers gæster.
  • Rygning skal foregå i gårdhaven bagved huset
  • Lejer er ansvarlig for eventuelle myndighedstilladelser, der knytter sig til lejers arrangement.

1 forskellige

Prispakke

  • Lejeperiode og priser

    Kontakt for pris

Lokation

Mosbækvej 11B, Skivum, 9240 Nibe, Danmark

Ingen binding eller betaling

Jeg hjælper dig gerne med at finde det helt rigtige sted

Peter Brinch JohansenCustomer success manager

Start din søgning og opdag mere end 950 steder fordelt over hele Danmark