Arrangementer i unikke og særlige omgivelser
Virksomheders begivenheder udspiller sig som en naturlig del af hverdagen, og når det sker, er det vigtigt at vælge en lokation, som ikke kun har fleksible rammer og smilende personale, men også tilbyder en unik mulighed for at træde ind i hyggelige rammer. Hos VINGSTED hotel & konferencecenter i Bredsten vil I blive mødt af dette.
Og for det ikke skal være nok, så har VINGSTED hotel & konferencecenter mange års erfaring med at afholde alt fra sommerfester, julefrokoster og receptioner til andre større begivenheder.
Menuen står på
På VINGSTED hotel & konferencecenter kan du afholde arrangementer, hvor maden er i topklasse, og serveringen er imødekommende og excellent. Her er der fokus på sæsonens bedste råvarer, så du kan forkæle dine gæster med en skøn og smagsfuld madoplevelse. Såfremt du har særlige ønsker til menuen, tages der selvfølgelig hensyn til det.
Overnatning & parkering
På VINGSTED hotel & konferencecenter er der rig mulighed for at overnatte på et af de mange forskellig artede værelser, når festen har nået sin ende. Derudover er der mulighed for at parkere helt gratis på stedets egne parkeringspladser.
Bæredygtige tiltag
Målsætning
VINGSTED vil bidrage positivt til at skabe en ansvarlig holdning til beskyttelse af miljøet omfattende vores medarbejdere, gæster og omgivelser. Dette sker i balance med fastholdelse og styrkelse af vores konkurrenceevne, hvor vi vil nedbringe miljøpåvirkningerne fra vore processer og aktiviteter.
Vi vil videreudvikle den eksisterende energistyring med henblik på stadig bedre udnyttelse af den indkøbte energi. Vi forpligter os til at gennemføre løbende forbedringer i relation til miljøforhold, ligesom vi forpligter os til at forebygge forurening.
VINGSTED lever som minimum op til "The Green Key"s obligatoriske og tidsobligatoriske kriterier. Herudover arbejdes der mod højere miljømæssige standarder for hele tiden at reducere den miljøpåvirkning, som VINGSTEDs produktion forårsager.
VINGSTED føler et stort ansvar for at reducere udledningen af CO2, samt kildesortering af alle affaldsprodukter, således at så meget som muligt genanvendes.
Det generelle ressourceforbrug på VINGSTED søges reduceret, og miljømæssige aspekter inddrages ved samhandel med VINGSTEDs kunder og leverandører.
VINGSTED søger til stadighed et konstruktivt samarbejde og dialog med offentlige myndigheder, og vi forsøger aktivt at inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.
3 forskellige
Prispakker
Festpakke 1 - uden overnatning
- Festmiddag (3retter)
- Drikkevarer ad.lib (vin, øl og sodavand) u/middagen og maks. 3 timer
- Kaffe/the med sødt
- Festlokale med indhold
- Velkomstdrink - fx Cremant de Bourgogne fra 65 kr. pr. kuvert inkl. moms
- Tillæg ved 7 timers drikkevarer ad.lib (vin, øl og sodavand) 200 kr. pr. kuvert inkl. moms
- Bararrangement (div. spiritus og ingen shots) efter middagen og maks. 3 timer 175 kr. pr. kuvert inkl. moms
- Natmad fra 95 kr. pr. kuvert inkl. moms
Festpakke 2
- Velkomstdrink
- Festmiddag (3-retter)
- Drikkevarer ad.lib. (vin, øl og sodavand) u/middagen og maks. 3 timer
- Natmad
- Kaffe/the med sødt
- Festlokale med indhold
- Tillæg ved 7 timers drikkevarer ad.lib (vin, øl og vand) fra 200 kr. pr. kuvert inkl. moms
- Bararrangement (div. spiritus og ingen shots) efter middagen og maks. 3 timer 175 kr. pr. kuvert inkl. moms
- Overnatning i dobbeltværelse inkl. morgenbuffet pr. person 550 kr. inkl. moms
Festpakke 3 - Temafester
- Temafester
- Festlokale
3 forskellige
Lokaler
Vingsalene
Bordopstillinger
Sal A-B-Mellemsal
Beskrivelse af lokalet
Én af mange lokaler med utallige muligheder
Teknisk udstyr
Bordopstillinger
Restaurant
Beskrivelse af lokalet
Restauranten er fuld af muligheder, som skal aftales nærmere
Teknisk udstyr
Bordopstillinger
Faciliteter
20 forskellige
Aktiviteter og teambuilding




















Escape House
Beskrivelse af aktiviteten
Forestil jer at blive spærret inde i 60 minutter i et rum, der oser af mystik, stemning og et originalt tema.
Alle i Eventyrenes Klub havde lagt øre til fortællingen om den ganske særlige skat, der gjorde, at den opdagelsesrejsende Knud Tranbjerg aldrig mere behøvede at tage på eventyr... men ingen vidste, hvad skatten var.
Fredag den 13. klokken 13.33 forsvandt den sidste mulighed for at få fortællingen om skattens indhold. Eventyrer og opdagelsesrejsende Knud Tranbjerg sov stille ind i sin lejlighed med sine nærmeste omkring sig.
Her skulle man tro, at kapitlet om den hemmelige skat blev lagt i graven, men nej... I et dunkelt hjørne på et brunt værtshus møder I et afdanket medlem af Eventyrenes Klub med en brændende jalousi rettet mod den afdøde.
Snart befinder I jer derfor midt i den afdøde Knud Tranbjergs lejlighed med løftet om en klækkelig betaling, hvis I skaffer den hemmelige og sagnomspundne skat. Men skynd jer... om præcis én time er begravelsen af Knud Tranbjerg overstået, og begravelsesoptoget vil ankomme til lejligheden for at drikke på hans minde.



Fangerne på Fortet
Beskrivelse af aktiviteten
Scenen er sat, og I bydes velkommen til jeres helt egen Fangerne på Fortet, som er inspireret af programmet fra TV3.
Vores instruktører sørger for, at den velkendte stemning fra Fangerne på Fortet er til stede under aktiviteten ved hjælp af musik og lys/lyd.
Holdene dyster mod hinanden i en række spændende opgaver, der blandt andet kræver samarbejde og et køligt overblik.
Fangerne på Fortet kan bl.a. indeholde:
- Vismanden
- Frygtens krukker
- Labyrinterne
- Bueskydning
- Gaffelkast
- Jump Poles - kun udendørs
Løser holdet en opgave, modtager de en nøgle eller ledetråde, som gør det nemmere for dem at nå frem til Guldmønterne i finalen.
Som præmie indgår der en donation fra VINGSTED på 500 kr. til et velgørende formål efter vinderholdets ønske.




Farmerdysten
Beskrivelse af aktiviteten
Kom med tilbage i tiden - tilbage til den landlige idyl, hvor marken skulle mejes, og høsten skulle i hus. Vi fører jer tilbage til den gode gamle Morten Korch ånd – ”tilbage til før verden gik af lave”.
Dette er kampen om at blive den bedste gård.
Alle gårde er indbudt til den årlige begivenhed: Kampen om de eftertragtede pladser, som omegnens bedste bondepiger og karle. I er indbudt til den store ”Farmerdyst”.
Vores bønder (instruktørerne) styrer slagets gang, så konkurrencen mellem de indbudte gårde kommer til at foregå i den helt rigtige ”farmerånd”.
Alle kan deltage i Farmerdysten på lige fod - uanset alder, højde og drøjde. Vi sikrer, at alle får et smil på læben.
Discipliner under den store Farmerdyst kan være:
- Trillebør ræs
- Havetraktor ræs
- Mælketransport
- Kartoffelkast og sang
- Farmerquizzen
- Den store gårdsang
Det er muligt at forsætte aftenens fest i samme stemning og ånd. Ønskes den store dekoration udover sommerblomster og rød-og hvidternede duge - indhent tilbud.



Clue Games
Beskrivelse af aktiviteten
Er I til masser af grin, smil og en anderledes opgave, så er Clue Games lige noget for jer.
Der er fokus på at have det sjovt og at VINDE. Det gælder kort og godt om at opnå flest point. ALLE kan være med.
Spillet er meget enkelt og er ”bygget” op omkring Tablets.
Holdene skal løse et clue for at åbne en opgave, og holdene bestemmer selv, hvilken rækkefølge de forskellige clues og opgaver tages. Jo flere spørgsmål/opgaver holdet løser, jo flere point får holdet. Man kan se, hvor mange points hver opgave giver og derfra lægge sin plan.
Spillet har den force, at vi kan gøre det firmarelateret.
I vil opleve, at holdene løber rundt i HELE huset for at løse opgaverne.
Udover almindelige spørgsmål vil der også være billede- og videospørgsmål, hvor holdene skal løse en specifik opgave ved at lave fx en kort video. Udvalgte optagelser vil blive vist til præmieoverrækkelsen. Det er altid en stor succes og giver en MASSE GRIN. Derudover kan der også være enkelte poster, der er bemandede.




Team Play & Fun
Beskrivelse af aktiviteten
Team Play & Fun er et underholdende teambuilding program, hvor deltagerne i små hold løser en række sjove og kreative øvelser. Der er fokus på, at deltagerne får smil på læben og hygger sig med hinanden. Programmet bliver som oftest afholdt som en konkurrence, hvor holdene dyster om point, så der som afslutning på dagen kan blive kåret et vinderhold.
Ved Team Play & Fun bliver opgaverne skræddersyet efter jeres ønsker og behov, og ALLE kan være med uanset fysik, højde og drøjde.
I vil blive inddelt i mindre hold, og ALLE deltagerne/hold vil komme rundt til de samme aktiviteter i løbet af dagen.
Før holdene starter på opgaveområderne, har vi en fælles start, hvor rammerne for dagen sættes. Der vil blandt andet blive lavet en kort Icebreakers - Energizers, så I kommer i den helt rette stemning. Vi starter med et smil på læben og et lille grin.




Olympiaden
Beskrivelse af aktiviteten
Olympiaden er en underholdende Team Event, hvor deltagerne i mindre hold/lande løser en række sjove og kreative opgaver. Der er fokus på, at deltagerne får smil på læben og hygger sig med hinanden.
I Olympiaden bliver opgaverne skræddersyet efter jeres ønsker og behov, og ALLE kan være med uanset fysik, højde og drøjde. Selv om det er en Olympiade, er det ikke decideret sportsaktiviteter, vi konkurrerer i.
For at skabe den bedste stemning vil nogle af konkurrencerne og aktiviteterne foregå således, at flere lande dyster mod hinanden samtidig. Dette giver den bedste dynamik. Programmet tilrettelægges efter de aktiviteter, der vælges.
Olympiaden starter med en tale fra direktøren/festudvalget (dette er ikke nødvendigt, men giver et sjovt indspark i introen). Derefter tager Den Olympiske Komite (VINGSTED) over og styrer resten af åbningsceremonien.
Åbningsceremonien slutter med tænding af faklen. Det Olympiske flag eller jeres firmaflag kommer svævende sammen med en kollega hen over den 330 meter lange Zipline (svævebane).
Herefter hejses flaget og flammen tændes.
Som afslutning afholdes der en præmieoverrækkelse med nationalsang og præmier.





Formel 1
Beskrivelse af aktiviteten
Formel 1 er computeranimeret motorsport i racerbiler, der findes i virkeligheden og banerne er en tro kopi af de kendte racerbaner. I får en meget realistisk følelse og kontrol med bilen via konsoller, store monitorer, rat- og pedalsæt med force feedback samt rigtige racersæder.
Formel 1 racere kører mod hinanden online, optimerer de bilerne til den enkelte bane ved hjælp af avancerede set-up indstillinger af deres biler – præcis som rigtige racerkørere. Men bare rolig, det gør vi for jer, så alle biler kører ens på banerne.
Aktiviteten kan gennemføres individuelt eller i hold. Der er opstillet 10 simulatorer og storskærmen gør, at I kan følge med i løbet undervejs. I er 1- 4 personer om hver simulator, som udgør jeres ”Le Mans team”.
I skifter kører hver 3. runde, nøjagtig som de gør i Le Mans – og alle får kørt mange runder.
Stemningen suppleres af lys, musik og holdkammerater, der hepper. Forudbestil drikkevarer og snacks, så stemningen kommer op i et ekstra gear! Vinderholdet er teamet med den hurtigste tid. Kåring med præmieskammel, champagne og medaljer kan forudbestilles mod et mindre tillæg.




Skarpskytten
Beskrivelse af aktiviteten
I Skarpskytten tester deltagerne deres træfsikkerhed i 3 forskellige skydediscipliner: Pistol, salonriffel samt bue og pil. I vil på skift prøve de 3 discipliner, som hver især kræver masser koncentration og fokus. Af vores instruktører vil I få en grundig instruktion i, hvordan man håndterer et våben på en sikker og forsvarlig vis - og så skal der skydes…
Skydning bringer altid konkurrencementaliteten frem blandt deltagerne - og det er spændende at se, hvem der er firmaets bedste skytte.
Skarpskytten foregår på vores indendørs 15 meter bane samt udendørs.
Riffelskydning
Der skydes med en salonriffel - kaliber.22. Det betyder, at alle kan deltage i skydningen, idet der ikke er rekyl i geværerne.
Pistolskydning
Det er de færreste, der har prøvet kræfter med pistolskydning. Det giver vi jer her muligheden for. Der skydes med kaliber.22, som ikke giver nogen form for rekyl - hvilket gør, at ALLE kan være med. I vil opdage, at pistolskydning er langt sværere end, det ser ud til.
Bueskydning
Den sidste disciplin i Skarpskytten er bueskydning. Bueskydning foregår udenfor på vores egne arealer - og giver mulighed for, at deltagerne stifter bekendtskab med en disciplin normalt kun kendt fra OL.
Aktiviteten er noget anderledes end de andre skydninger, da man skal medregne vejrfaktorerne, inden man affyrer sine pile. Her er der garanti for en sjov og anderledes aktivitet, som deltagerne vil huske i mange år fremover.
Herudover er det også muligt blot at vælge én af ovenstående skydeaktivitet, som så vil have en varighed af ca. 45 min. - 1 time.




Fun Fast Money
Beskrivelse af aktiviteten
Velkommen til spillet, hvor der skal handles, byttes og sælges. Spillet handler om leg, intens og sjov konkurrence, godt købmandskab og ikke mindst penge - masser af penge. Det handler kort og godt om at vinde i Fun Fast Money.
Spillet starter med en aktion, hvor der bliver solgt adgangsbilletter til højstbydende. Efter aktionen starter spillet for alvor. For at samle penge ind skal holdet løse så mange forskellige opgaver som muligt.
Holdene får adgang til disse opgaver ved hjælp af de rigtige adgangsbilletter. Når adgangsbilletten er brugt, skal holdet ud på Det Sorte Marked for at bytte/sælge/købe adgangsbilletter, så de kan komme videre i spillet.
Spillet giver deltagerne team-spirit og opfordrer til at være kreative samt tænke anderledes. Med Fun Fast Money får deltagere en positiv fællesoplevelse.
Fun Fast Money er en aktivitet med masser af energi, og i vinterhalvåret er det den perfekte indendørs aktivitet.




Cocktail Workshop
Beskrivelse af aktiviteten
Drømmer I om at lære at mixe den flotteste og mest velsmagende cocktail - eller er I bare nysgerrige, når det gælder drinks og cocktails? Så har I her mulighed for at udfolde jer bag bardisken og lave de lækreste cocktails eller jeres helt egen unikke cocktail.
I kan se frem til følgende program:
- Velkomst og en lille smagsprøve
- Introduktion til drinks og cocktails, hvor både smags- og lugtesanserne bliver udfordret
- Der vil være smagsprøver på forskellige cocktails og long drinks
- Bartenders Kit – præsentation af grundlæggende teknikker og vigtige redskaber
Shake and stir...



Energizers
Beskrivelse af aktiviteten
Her finder I et effektfuldt middel til at stimulere energien og gruppedynamikken.
Næsten uden remedier, men med høj energi og entusiasme som drivkraft, guider vi jer ud i en række forskellige lege og aktiviteter. Der er garanti for højt humør og masser af aktivitet og bevægelse.
Det er her, vi kan lege med Hulahops, McDonalds bolde og meget mere. ALLE kan være med.
Energizers er et perfekt afbræk i jeres officielle program, da denne AKTIVE PAUSE giver deltagerne en positiv energiindsprøjtning og sikrer ny energi til resten af dagens program.


Zipline
Beskrivelse af aktiviteten
I har her mulighed for at prøve VINGSTED hotel & konferencecenters Zipline (svævebane). Banen har en længde på ca. 333 meter og giver deltagerne en sjov og grænseoverskridende oplevelse, den har startsted i skovstykket, der ligger på højderyggen ved stadionområdet.
Herfra går det ned gennem træerne, hen over stadion og over åen, hvor landingsplatformen er placeret. Der er to baner, så der sendes to personer afsted på samme tidspunkt, som så kan dyste om at komme ”først i mål”.
En tur på Ziplinen er en oplagt aktivitet, når mødedeltagerne skal have en pause, der giver ny energi og en helt unik oplevelse.
Dem, der ikke selv prøver svævebanen, kan selvfølgelig kigge på, når deres kollegaer suser ned ad banen.
Er I over 60 deltagere, skal I sætte 2 timer af til vores Zipline.



Hackathon
Beskrivelse af aktiviteten
Jagten på at bryde den svære Hackathon kode er gået ind - hvilket hold har de rigtige evner til at bryde den?
Uddelegering, overblik og kommunikation er nøgleordene i Hackathon. Holdet med den bedste kommunikation får nemmere ved at bryde koden.
Holdene får udleveret et opgavehæfte, hvor der er i alt 30 opgaver i 3 sværhedsgrader at vælge ud fra. Alle opgaver udløser både point og et bogstav - bogstavet skal noteres i den udleverede kodeliste.
Opgaverne er meget udfordrende, og derfor skal holdene heller ikke regne med, at de kan løse alle opgaver, så der skal prioriteres!




GPS Challenge
Beskrivelse af aktiviteten
En god naturoplevelse med fokus på kreativitet, teamwork, kommunikation og orienteringsevne.
GPS Team Challenge er et underholdende teambuildingsprogram, hvor deltagerne i mindre hold ved hjælp af en GPS skal finde en række poster i det udfordrende terræn omkring VINGSTED hotel & konferencecenter.
Før dysten skydes i gang, gives der naturligvis en introduktion i brugen af tablets. Når spillet er slut, mødes alle deltagerne igen til en fællesafslutning, og vi har flere muligheder for at afholde præmieoverrækkelse - fx med en festlig afslutning under jeres middag, hvor der vil blive vist billeder og film fra dagens sjove begivenheder
GPS Challenge er et koncept, som fungerer på samme måde som en traditionel GPS, hvor man skal navigere sig rundt til de forskellige opgaveområder. Forskellen er dog, at det her foregår over tablet.
Opgaver og spørgsmål dukker op på skærmen, når holdene når den ønskede destination, og når denne opgave er løst, popper de nye destinationer op, og holdet kan fortsætte deres jagt på at opnå flest mulige point.
Skræddersyet program
I GPS Challenge bliver opgaverne og spørgsmålene skræddersyet efter jeres ønsker og behov. Ruten vil være mellem 1½ -3 km, alt afhængig af varigheden, og hvordan deltagerne finder vej.
Vi kan lave spørgsmålene i samarbejde med jer, så de er relateret til netop jeres firma.
Vi vil dog klart anbefale et miks af forskellige typer af spørgsmål, så hjernecellerne rigtigt kommer på arbejde.
Herudover kan der være et antal af ”levende” poster, hvor vores instruktør står klar til at guide deltagerne gennem en opgave.




Rube Goldberg
Beskrivelse af aktiviteten
Rube Goldberg er aktiviteten, hvor samarbejde og koordinering mellem deltagerne er nøgleordene for at løse opgaven.
Deltagerne bliver delt op i mindre hold, og så gælder det i al sin enkelthed for hvert hold at bygge deres egen lille maskine, som skal være én del af den store maskine, hvor der skal opbygges en kædereaktion/dominoeffekt.
Aktiviteten giver deltagerne teamspirit og opfordrer dem til at være kreative samt tænke anderledes, da hver maskine skal videregive deres energi til det næste holds maskine. For at kunne bygge maskinen skal holdene ud at købe byggematerialer fra 3 stationer, men først skal holdene tjene penge til at have kapital nok. Dette gøres ved 3 opgaveområder.
Lykkes det holdene at få samarbejdet op at køre og dermed skabe kædereaktionen, vil I komme til at mærke, hvor fedt det er at skabe succes sammen.



Naturvandring
Beskrivelse af aktiviteten
Turen ledes af en stedkendt naturvejleder, der tager jer med på en vandretur omkring VINGSTED hotel & konferencecenter og videre ud i den smukke Vejle Ådal.
På turen fortæller naturvejlederen med begejstring om dyre- og plantelivet, landskabet og Ådalens spændende historie. Undervejs bliver der måske plads til en urtesnaps til at styrke sig på.
Turen, der foregår på stier og veje, sætter gang i blodomløbet, giver frisk skovluft og rig mulighed for at hyggesnakke med kollegaerne undervejs. Turen kan eventuelt gennemføres som en morgenvandring før jeres møde eller kursus.
Turen kunne evt. gå omkring VINGSTED Jernaldermiljø.


Strategitræet
Beskrivelse af aktiviteten
Holdet vil fra start af få at vide hvor mange point, der i alt skal opnås, og så er det holdets opgave i fællesskab at opnå pointene indenfor tidsrammen.
Vores instruktør provokerer deltagernes tanke om et fælles mål ved at opdele dem i mindre grupper fra starten af. Men efterhånden vil deltagerne opleve, at de mangler nogle ekstra personer for at løse opgaven, og de bliver derfor tvunget til at samarbejde på tværs af grupperne.
I sidste ende handler det om, at grupperne i fællesskab skal opnå det i forvejen bestemte antal point.
Foran deltagerne ligger en stor ”spilleplade” med felter på. Hver gruppe får udleveret et opgaveark. Hvert opgaveark er nummeret med det antal point, holdet får ved korrekt løsning af opgaven. Jo højere tallet er, des sværere er det at løse opgaven.
Det er nu holdets opgave at få fjernet alle bladene fra spillepladen, således at modertræet står tilbage. Dette gøres ved, at man ”hopper” over det blad, man vil have fjernet. Blade kan hoppe over blade, træet kan hoppe over blade, men blade kan ikke hoppe over træet.
Når holdet har knækket koden til at løse opgaven, er det tid til at øve udenfor spillepladen. I det øjeblik deltagerne betræder spillepladen, har de kun 12 sek. til at løse opgaven. De får kun ét forsøg pr. opgave.
Lykkes opgaven, får holdet det antal point, som er påskrevet opgavearket. Lykkes opgaven ikke, mister holdet kortet og må gå derfra uden point.



Team Challenge
Beskrivelse af aktiviteten
Team Challenge er for grupper, der ønsker lidt ekstra udfordringer fysisk. Der er fuld fart på, når deltagerne i hold af ca. 6-8 personer dyster i nogle sjove og anderledes opgaver, der sætter både egne og andres styrker og kompetencer på prøve.
Team Challenge programmet består af en række opgaver, der hver har en varighed af 30 minutter.
Deltagerne får sved på panden og kan blive våde, hvis Å-løbet er med i programmet.
Vi skræddersyr programmet til jer i forhold til jeres ønsker. Valget af opgaver kan være bl.a. følgende:
- Jacobstigen
- Å-løbet
- Skovsavning
- Gaffelkast
Men der er selvfølgelig mange andre muligheder.





Adrenalin High
Beskrivelse af aktiviteten
Kom op i de højere luftlag.
Alt afhængig af tidsrammen kommer I igennem 3-4 forskellige aktiviteter - og her er et lille udpluk af de aktiviteter, som I kan vælge mellem:
Jacobstigen
Her skal 4 deltagere skal hjælpe hinanden op i en 12 meter høj stige. Stigen udgøres af store stammer hvor afstanden bliver større, jo højere man kommer op.
Jump Poles
Er en 6 meter høj klatrepæl med udspringsplatform på toppen. Den helt store udfordring er at komme op og stå på toppen af pælen.
Zipline
Banen har en længde på ca. 333 meter og giver deltagerne en sjov og grænseoverskridende oplevelse.



Escape Box
Beskrivelse af aktiviteten
Escape Box er inspireret af den helt store succes omkring Escape Rooms.
Til forskel for Escape House sidder I samlet i ét lokale under Escape Box, og der vil derfor komme en anden stemning under aktiviteten. Escape Box er et fantastisk valg for jer, der skal bruge en aktiv pause i jeres møde/konference.
Hvert hold får udleveret en Escape Box, som indeholder "Sandheden om Lindisfarne".
Nedtællingen starter - og som hold har I nu 60 minutter til at løse skrinets store mysterium, hvor jeres samarbejdsevner og logiske sans er altafgørende. Hele holdets kompetencer kommer derfor i spil.
Escape Box er for jer, der er vilde med mysterier - og elsker at blive testet til det yderste med at knække koder og løse gåder.


Relevante steder i nærheden
Lokation
Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, DanmarkDe bedste omgivelser for en professionel dag
VINGSTED hotel & konferencecenter tilbyder fabelagtige omgivelser for en professionel og imødekommende dag.
Forplejning
Forplejning under mødet muliggør, at I kan fordybe jer og kræse for jeres deltagere uden at tænke på de praktiske ting - dem sørger VINGSTED hotel & konferencecenter servicemindrede og erfarne personale for. Kaffen og teen vil derfor altid være varm og let tilgængelig, maden vil stå klar på de aftalte tidspunkter, og vand og sodavand vil være kolde.
Overnatning & parkering
På VINGSTED hotel & Konferencecenter er der rig mulighed for at overnatte på et af stedets mange forskellig artede værelser, når arrangementet har nået sin ende. Derudover er der mulighed for at parkere helt gratis på stedets egne parkeringspladser.
Bæredygtige tiltag
Målsætning
VINGSTED vil bidrage positivt til at skabe en ansvarlig holdning til beskyttelse af miljøet omfattende vores medarbejdere, gæster og omgivelser. Dette sker i balance med fastholdelse og styrkelse af vores konkurrenceevne, hvor vi vil nedbringe miljøpåvirkningerne fra vore processer og aktiviteter.
Vi vil videreudvikle den eksisterende energistyring med henblik på stadig bedre udnyttelse af den indkøbte energi. Vi forpligter os til at gennemføre løbende forbedringer i relation til miljøforhold, ligesom vi forpligter os til at forebygge forurening.
VINGSTED lever som minimum op til "The Green Key"s obligatoriske og tidsobligatoriske kriterier. Herudover arbejdes der mod højere miljømæssige standarder for hele tiden at reducere den miljøpåvirkning, som VINGSTEDs produktion forårsager.
VINGSTED føler et stort ansvar for at reducere udledningen af CO2, samt kildesortering af alle affaldsprodukter, således at så meget som muligt genanvendes.
Det generelle ressourceforbrug på VINGSTED søges reduceret, og miljømæssige aspekter inddrages ved samhandel med VINGSTEDs kunder og leverandører.
VINGSTED søger til stadighed et konstruktivt samarbejde og dialog med offentlige myndigheder, og vi forsøger aktivt at inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.
5 forskellige
Prispakker
Halvdagsmøde
- Kaffe med hjemmebagte rundstykker eller kage, sunde snacks og frugt
- Frokostbuffet eller 2 retters middag
- Kursusafgift (inkl. leje af plenumlokale, standard AV udstyr, kuglepenne og skriveblokke)
- Gratis parkering og internet
- Plenumlokale med av-udstyr
Dagsmøde
- Formiddagskaffe med hjemmebagte rundstykker, sunde snacks og frugt
- Isvand hele dagen
- Frokostbuffet inkl. 1 vand
- Eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage, sunde snacks og frugt
- Kursusafgift (inkl. leje af plenumlokale, standard AV udstyr, kuglepenne og skriveblokke)
- Gratis parkering og internet
- Plenumlokale med av-udstyr
Heldagsmøde
- Formiddagskaffe med hjemmebagte rundstykker, sunde snacks og frugt
- Isvand hele dagen
- Frokostbuffet inkl. 1 vand
- Eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage, sunde snacks og frugt
- 2 retters middag
- Kursusafgift (inkl. leje af plenumlokale, standard AV udstyr, kuglepenne og skriveblokke)
- Gratis parkering og internet
- Plenumlokale med av-udstyr
Aftenmøde
- Kaffe med hjemmebagt kage, sunde snacks og frisk frugt
- Kursusafgift (inkl. leje af plenumlokale, standard AV udstyr, kuglepenne og skriveblokke)
- Gratis parkering og internet
- Plenumlokale med av-udstyr
Døgnmøde
- Dag 1: Formiddagskaffe med hjemmebagte rundstykker, sunde snacks og frugt
- Dag 1: Isvand hele dagen
- Dag 1: Frokostbuffet inkl. 1 vand
- Dag 1: Eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage, sunde snacks og frugt
- Dag 1: 2 retters middag
- Dag 1: Overnatning
- Dag 2: Morgenmadsbuffet
- Dag 1: Kursusafgift (inkl. leje af plenumlokale, standard AV udstyr, kuglepenne og skriveblokke)
- Alle dage: Gratis parkering og internet
- Plenumlokale med av-udstyr
34 forskellige
Lokaler


































Vingsalene
Bordopstillinger
Sal A-B-Mellemsal
Beskrivelse af lokalet
Én af mange lokaler med utallige muligheder
Teknisk udstyr
Bordopstillinger
Restaurant
Beskrivelse af lokalet
Restauranten er fuld af muligheder, som skal aftales nærmere
Teknisk udstyr
Bordopstillinger
Vingsalene
Bordopstillinger
Vingsal 1
Bordopstillinger
Vingsal 2
Bordopstillinger
Vingsal 3
Bordopstillinger
Vingsal 1-2
Beskrivelse af lokalet
Én af mange lokaler med utallige muligheder
Teknisk udstyr
Bordopstillinger
Vingsal 2-3
Beskrivelse af lokalet
Én af mange lokaler med utallige muligheder